Sand, strand og sol

Der er skønne sandstrande i Lubmin, Loissin, Eldena (i nærheden af Greifswald), i Mönkebude, Ueckermünde og ved Stettiner Haff og mange flere langs Østersøens kyst. Og hvis det skulle regne, kan man jo altid opsøge et af de mange indendørs badelande.

En bred vifte af muligheder i et dejligt landskab under en klar blå himmel gør Vorpommern til et paradis for næsten alle former for vandaktiviteter. Langs Peenefloden, Bodden, Strelasund, Greifswalder Bodden, Østersøen, Stettiner Haff og på øerne Rügen og Usedom og halvøen Fischland-Darss-Zingst finder du dejlige sandstrande og områder, hvor du kan sejle, surfe, fiske og svømme. Langt de fleste sandstrande er under opsyn og meget børnevenlige. Det gælder især for strandene ved Bodden og Greifswalder Bodden, der gerne besøges af familier med børn.
Hvis det skulle regne, er der sørget for sjov og underholdning i de forskellige indendørs badelande rundt omkring i området:
Ostseetherme Usedom: Subtropisk badeland på øen Usedom mellem Ahlbeck og Heringsdorf med bl.a. vandfald, forskellige svømmebassiner og saunaer. Slap af under palmer, benyt dig af spa-tilbudet og træn din kondition med Tai-Bo.
Freizeitbad Greifswald: Badeland med forskellige svømmebassiner, en separat sauna-afdeling, et stort motionsrum med klatrevæg, aerobic-kurser og restaurant.
HanseDom i Stralsund: Her får du en unik oplevelse med mange forskellige tilbud. Du kan slappe af i saunaen eller whirlpoolen, spille squash eller beach ball eller svømme i et af de mange bassiner.
Heidebad Torgelow: Mange forskellige attraktioner gør parken spændende for hele familien. Rutsjebane (55 m), boblebad og et separat område for børn.