Lange ture i fredfyldt natur

Tag cyklen og oplev floder, gyldne rapsmarker og smukke alléer. Kom ud og se gamle kloster- og slotsruiner og historiske byer ved Østersøen. Landskabet er for det meste fladt, og det gør turen til en sund og afslappende fornøjelse året rundt.

Den bedste måde at lære Vorpommern og dens skønne natur at kende på er fra cyklen. En af de mest populære cykelruter i området er Østersø-cykelruten ”Ostseeradfernweg“, der er 384 km lang og snor sig langs kysten gennem dejlige landskaber. Ruten begynder i Lübeck Bugt, fører forbi Stralsund, Greifswald, Lubmin, Wolgast, Zinnowitz og Heringsdorf og ender i Ahlbeck på Usedom. Undervejs er der rig mulighed for at aflægge små byer og badesteder, gamle slotte og små landsbykirker et besøg. Turen er meget afvekslende og på ruten findes mange cykelvenlige overnatningsmuligheder, bl.a. herberger, hoteller og campingpladser. Her kan du også få hjælp, hvis din cykel skulle trænge til reparation. Hvis man gerne vil have det mere bekvemt, kan der bookes organiserede cykelture med bagagetransport.


