Naturreservater og slotsruiner

Naturfredede områder, marskland og mange andre landskabsformer venter på at blive udforsket – på cykel, til fods eller fra hesteryg. Oplev intakt natur og sjældne plante- og dyrearter. I et så spændende område som Peene-Landgrabental får du mange gode naturoplevelser.

Gå på opdagelse i området omkring herregården Janow med dens lange historie eller udforsk borgruinen Landskron fra renæssancen. Bådhavnen i Stolpe med dens mange aktiviteter tiltrækker ikke kun vandhunde, men også cykel-, bil- og vandrefolket. Men kør forsigtigt og hold øje med skilte, der henleder opmærksomheden på oddere, der krydser vejen.

Tag på en kanotur eller med udflugtsdamperen ned ad Peene-floden og oplev områdets unikke natur. På turen kommer du bl.a. til at opleve gamle slotte og herregårde og byer som Demmin, Loitz, Jarmen og Anklam, der alle har deres egne seværdigheder. I hansestaden Anklam ligger bl.a. Otto Lilienthal-museet fra 1991, der på en spændende måde skildrer flyvningens historie. Du vil blive overrasket!